Mudderkastning og censur - Jeg ville gerne skrive om noget andet, men jeg ser ingen udvej.
Efter DRK's generalforsamling er det føget rundt med beskyldninger mod navngivne medlemmer af DRK (som tilfældigvis også er medlemmer af DNSDTRK). Bestyrelsen har talt om at indlede disciplinærsager mod Doris Jensen og Brian Sølvkjær for at have modarbejdet klubben. Havde de virkelig trådt så meget over stregen som bestyrelsen skriver på hjemmesiden (se her: http://tollerklubben.dk/view.asp?soc=119&mode=news&nid=285 ) må man da gå ud fra, at DRK's ordstyrer havde stoppet dem. Men det skete ikke, så derfor ser jeg ingen problemer i at to DRK medlemmer åbent forklarer deres holdninger. Den siddende bestyrelse burde måske i stedet for at true dem efterfølgende have forberedt sig selv noget bedre! De vidste dog trods alt at ikke alle DRK's medlemmer delte deres positive holdning til optagelse af tollerne!
Foranlediget af det stykke på Tollerklubbens hjemmeside har jeg skrevet et indlæg til Tollerbladet. Ikke fordi jeg regnede med at det ville blive trykt, men måske mere for at fremprovokere en eller anden form for dialog.
Dette udeblev heller ikke: Kreds Østjylland har på deres kreds-side skrevet følgende: "Vi er glade for at forblive Tollerklub. Så er der ikke så langt til toppen. Og støtter Doris Jensen og hendes meninger til DRK`s generalforsamling."
Efterfølgende har kredsens formand fået ordre fra bestyrelsen på at fjerne dette senest tirsdag 9. marts kl 19:00, da de ellers Citat:" Såfremt I ikke selv har sørget for det inden sidste frist, vil vi sørge for det fornødne." Citat slut
Ytringsfrihed er en god ting, så længe man kontrollerer hvad der bliver sagt under den, kunne jeg fristes til at sige. Bestyrelsen må gerne på forsiden direkte true navngivne personer med disciplinære foranstaltninger og eventuel eksklusion af klubben, men så snart det går deres næse imod, ja så er det "politisk agitation".
Det minder mig om en berømt persons beskrivelse af det gamle sovjet-russiske system: "Under kommunismen er alle mennesker lige - Der er dog nogle der er mere lige end andre!!"
Da jeg mildest talt anser det for at være 100% totalt utopisk at mit indlæg bliver trykt i bladet, offentliggører jeg det hermed på min egen helt personlig hjemmeside. Det er mig (Lars Møller) der står som registrant, og her er der ingen - jeg gentager ingen - der kan forbyde mig at skrive noget.
Her følger mit indlæg (ordret - ikke redigeret et eneste komma!):
Start på indlæg:
Indlæg til Tollerbladet 2/2010
I forbindelse med den i skrivende stund netop overståede generalforsamling i Dansk Retriever Klub (DRK) vil jeg gerne knytte følgende helt personlige kommentarer til de udtalelser der er kommet fra Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub’s bestyrelse.
Det er sikkert ingen hemmelighed for nogen, at jeg personligt er og altid har været modstander af at Tollerklubben skulle blive en del ar DRK.
Ikke desto mindre har jeg altid accepteret at klubbens generalforsamling traf det valg de gjorde på sidste generalforsamling – jeg ønskede bare ikke at være en del af den udøvende kraft i denne beslutning.
Efter at have læst den siddende bestyrelses indlæg på klubbens hjemmeside, kan jeg dog kun undre mig om hvad der dog er sket.
Der er en del mennesker, der har været til generalforsamling i DRK (ikke i Tollerklubben!!!). De, der er medlemmer i DRK har fuld demokratisk ret til at bede om ordet på denne generalforsamling og fortælle deres uforbeholdne mening – ligesom medlemmer af Tollerklubbens må sige deres mening på dennes generalforsamling.
Men netop at et par mennesker har talt imod den siddende bestyrelses flertals-ønske om uden forbehold at komme i DRK har åbenbart bragt sindende i kog hos nogle. Og det endda på helt forkert baggrund!
Den siddende bestyrelse har selv på skrift udtalt, at man udelukkende er i de indledende faser og ikke har mandat fra klubbens GF til at indlede realitetsforhandlinger.
Ikke desto mindre beskylder man nu to navngivne personer for at sabotere optagelsen – selvom man i henhold til ovenstående ikke engang var begyndt med eller havde mandet til at indlede realitetsforhandlinger!
Dette vidner overfor mig, at man:
a) Som bestyrelse af Tollerklubben totalt sidder sin egen beslutning om at det skal være slut med ”personfnidder” overhørig.
b) At man egentlig i tankerne allerede var nået længere end den undersøgelse som man selv indrømmer at have mandat til..
c) At man komplet overser det faktum, at dette var udtalelser fra medlemmer af DRK på DRK’s generalforsamling. At de så tilfældigvis samtidig er medlemmer af Tollerklubben spiller egentlig ikke nogen rolle overhovedet!
d) At hvis de postulerede udtalelser havde været så meget ”way off” og upassende på DRK’s generalforsamling som der bliver skrevet, ja så burde generalforsamlingens ordstyrer vel egentlig have afbrudt de førnævnte personers ”udgydelser”. Men mig bekendt skete dette ikke, så jeg går på den baggrund stærkt ud fra, at ordstyreren så absolut har fundet kommentarerne helt på deres plads.
Jeg mener simpelthen ikke at den siddende bestyrelse har nogen som helst hjemmel eller grund til at overveje om udtalelserne fra Doris Jensen og Brian Sølvkjær (der begge er fuldbyrdige medlemmer af DRK) på DRK’s generalforsamling skulle have nogen som helst konsekvenser for deres videre gøren og laden i Tollerklubben.
Tværtimod synes jeg det er påfaldende, at den siddende bestyrelse har siddet et pålæg fra klubbens egen ordstyrer fra vores egen GF i 2009 total overhørig. Der blev bestyrelsen pålagt, at der skulle være minimum en repæsentant fra både ”Ja” og ”Nej” siden til stede ved møder og forhandlinger med DRK!
Dette er ikke sket! Der har til mødet med DRK d. 18 januar 2010 udelukkende været repræsentanter fra Tollerklubben som støtter ”Ja” siden. Men er der blevet truet med foranstaltninger af den grund? Nej, man har simpelthen ladet det være op til MEDLEMMERNE AF DRK – om de så er Lb, Golden, Flat eller Toller-folk – at stemme på DRK’s GF.
Man kan så læse, at der endnu engang er stillet et forslag fra en privatperson, der tilfældigvis er formand for Tollerklubben om, at vi endnu engang skal stemme om at søge optagelse i DRK. Sig mig engang….De vil da tro vi er fuldkommen hjernedøde, hvis vi mindre end 1 måned efter nej’et på deres GF beslutter os til at stille nøjagtig det samme spørgsmål EN GANG TIL!
Min helt personlige anbefaling til den siddende bestyrelse er :
Se at blive voksne, indrøm nederlaget, og til jer, der på sidste GF klart meddelte, at kom man ikke i DRK ville man forlade bestyrelsen: Farvel og tak for jeres indsats.
Slut på indlæg...
Hvis der er nogen der ønsker at få mit indlæg som Word-dokument skal i bare tage fat på mig.
På mine helt egne, personlige vegne....
Lars Møller
Privat medlem af Tollerklubben, og ikke underskriftsberettiget ejer af Kennel Toller's Delight (ifald nogle ville føre sag mod kennelen pga dette!)